Øresundshjemmets 50 års jubilæum

Talepapir ved Øresundshjemmets 50 års jubilæum den 20.januar 2018 af Grethe Troensegaard
Forleden faldt jeg over en tekst af Gnags, som jeg vil tillade mig at begynde med at citere:

Når jeg bliver gammel,
så vil jeg sidde på en bar,
der hvor havet står ind over molen,
og dele rødvin med memoirer,
med de andre gamle i solen.

Sådan skrev Peter A.G. i 1989 – og det er sådan, jeg fra min barndom kan huske, at på alderdomshjemmene sad beboerne udenfor på bænke og fulgte med i, hvad der foregik i landsbyen. For dengang var beboerne på alderdomshjemmet ikke så svækkede, som de fleste er idag.
Da Asminderød-Grønholt sogneråd for mere end 50 år siden skulle planlægge et pleje- og sygehjem, som det hed dengang, levede man også op til ønsket om, at plejehjemmet skulle ligge centralt i nærsamfundet, og det må man sige, er lykkedes. Der ligger både en børneinstitution og en skole tæt ved, og den korte afstand til havnen er jo heller ikke at foragte.

Der var også en anden ting, man betragtede som en selvfølge: der skulle være et køkken i plejehjemmet, beboerne skulle kunne lugte, at der blev kokkereret. Her på Øresundshjemmet har der i 50 år blevet lavet mad, som beboerne kan li’. Når der er fødselsdag, får fødselaren lov til at bestemme menuen, og der er ingen, der rynker på næsen af, at fødselaren ønsker sig rigtig gammeldags flæskesteg og æblekage, ganske som vor mor lavede det.

Jeg kommer til at tænke på en forårs søndag, hvor min mand og jeg sad ved frokostbordet. Telefonen ringede – det var Susanne, økonomaen fra Øresundshjemmet, der kontaktede Seniorrådet med det enkle budskab: nu lukker de køkkenet. Formanden for Seniorrådet var bortrejst, derfor fik jeg den opgave at finde ud af, hvad der var op og ned på den sag.

Det var ganske rigtigt: Det år skulle Fredensborg-Humlebæk kommune spare rigtig mange penge, og regnedrengene havde med et pennestrøg fjernet køkkenet, for så ville det til gengæld ikke gå ud over de varme hænder.

Det lykkedes heldigvis ikke – der rejste sig nærmest en storm af protester. Der var nærmest tale om helligbrøde. Sådan kan man ikke behandle vore gamle mennesker, der i deres lange liv har bidraget til det samfund, vi har idag.

Siden er køkkenet tværtimod blevet renoveret – og idag leverer Øresundshjemmets køkken mad til både Humlebæk Dagcenter og flere andre plejecentre i kommunen. Samtidig har kommunens førtids- og folkepensionister mulighed for dagligt at købe mad i Øresundshjemmets kantine. Det sikrer, at enlige får den kost, de har behov for.

Jeg blev forleden inviteret til at deltage i spisningen om aftenen, og jeg må indrømme, at jeg blev mere end imponeret. Hver enkelt beboer på plejehjemmet har mulighed for at fortælle, at de f.eks. ikke kan døje leverpostej, medens spegepølse er et hit. Smørrebrødet er smurt på forhånd – og der er navn på alle tallerkener. Alene det er en logistikopgave – men det er samtidig et tegn på, at man tænker på beboernes ve og vel.
Nu tilbage til køkkenet: Jeg tror såmænd ikke, at de gode sognerødder for 50 år siden havde en strategi om, hvorfor der blev bygget køkken på Øresundshjemmet. Jeg tror snarere, at det var en snusfornuftig ting, som man overtog fra alderdomshjemmene. Der var tale om et samfund, hvor man var vant til, at der blev serveret varm mad til middag. Øresundshjemmet er det eneste plejehjem i kommunen, hvor maden laves på stedet og spises samme dag.

Det har – indtil nu – været en kamp at få lov til at beholde køkkenet på Øresundshjemmet, men vi kan jo glæde os over, at det ser ud til, at det nye plejehjem, som skal bygges i Humlebæk, også får eget køkken. Det er mit indtryk, at man i Fredensborg Kommune idag indser, at eget køkken er et must – det drejer sig om livskvalitet.

Øresundshjemmet er med sine 50 år på bagen det ældste plejehjem i Fredensborg Kommune, men heldigvis kan man sige, at det også er et eksempel på, at man sætter beboernes livskvalitet i højsædet, samtidig med at man lever op til de nyeste principper om økologi.

Der er en lille ting, jeg kunne tænke mig at sige til sidst: Budgetter er ikke, hvad de har været – og skulle der her tilstede være en mæcén, der kunne tænke sig at bidrage til at gøre tilværelsen for beboerne på Øresundshjemmet endnu bedre eller sjovere, er jeg sikker på, at Rikke er parat til at modtage ethvert bidrag med tak.

Jeg vil slutte med et stort tillykke til Øresundshjemmet og en tak til dets personale. I gør en stor indsats for vore ældre beboere, som ikke længere kan klare sig i eget hjem.

Grethe Troensegaard

Om Grethe Troensegaard

Fredensborg Seniorråd er ikke ansvarlig for indholdet af dette læserbrev, udtrykte meninger står alene for forfatterens regning.
Dette indlæg blev udgivet i Læserbreve. Bogmærk permalinket.