Om Humlebæk Dagcenter 30 år

Humlebæk Dagcenter – og fremtiden
Af Grethe Troensegaard, medlem af Seniorrådet

Da jeg for ca. 14 år siden af Humlebæk Dagcenter blev bedt om at være deres kontaktperson til Seniorrådet – og dermed til kommunens forvaltninger, blev jeg både glad og beæret.

Denne funktion havde ikke tidligere eksisteret, men for at være et aktivt dagcenter skal man også have kontakt til det omgivende samfund, såvel det private som det politiske, men også til det kommunale.  Her er det vigtigt med tætte kontakter, for ting ser ofte anderledes ud, når man sidder på kontoret på rådhuset, end når man er ude ”i verden”.

Jeg husker ét af de første spørgsmål, jeg fik stillet.  Hvordan bærer vi os ad med at få en bedre akustik.  Skal vi have teleslynge?  

Det viste, at det var ikke så ligetil, og samtidig var det en bekostelig affære, som kommunen ikke ville gå ind i, idet Humlebæk Dagcenter bor i lejede lokaler.

Det var første gang, jeg lærte:  først skal man se, om der er penge på budgettet. Hvis den udvej ikke er mulig, skal man se, om der er en pulje, der kan dække.  Hvis ingen af disse muligheder er tilstede, skal man søge fonde.

Som sagt, så gjort:  i samarbejde med lederen af Humlebæk Dagcenter, Knud-Erik Kock, satte vi en ansøgning sammen til Sygekassernes Helsefond, hvor vi søgte om 100.000 kr.  – og det mageløse skete:  vi fik pengene og kunne gå i gang med projektet. 

Det viste sig, at det var ikke så ligetil endda, for under arbejdet viste det sig, at der var asbest i loftet, og en større renovering af loftet måtte igangsættes.  Således blev der tale om et langt større projekt end oprindeligt planlagt, men resultatet blev både flot og fungerede.

Det næste projekt, jeg kan huske, var fortovet mellem dagcentret og parkeringspladsen.  Fliserne lå hulter til bulter og var til risiko for vore svage brugere, f.eks. dem med rollator. 

En dag havde dagcentret besøg af vores daværende borgmester, John Hemming. Da han gik, fik han vist, hvor elendige fliserne var, og miraklet skete:  i løbet af 14 dage blev der udskiftet til nye fliser, der fungerer fint den dag i dag. 

Et tredje projekt var resultat af nedskæringer af budgettet. Humlebæk kunne ikke længere få betalt opsætning af juletræ m.m.  Gode råd var dyre:  Dagcentret var vant til at holde julestue, når juletræet tændes, og hvad nu, hvis vi ikke fik juletræ på trekanten foran stationen?

En heftig kampagne i aviserne resulterede i en indsamling blandt borgere og forretninger, og nu kunne traditionen genoptages. I alle årene siden er det lykkedes at få foræret et juletræ fra borgere, der syntes, deres træ var blevet for stort til deres have.  Samtidig har alle forretningerne på den østlige side af Humlebæk Strandvej i alle årene givet et kontant bidrag, således at andre omkostninger kunne dækkes af disse midler.  Juletræet foran Humlebæk Station samt julestuen i Humlebæk Dagcenter er traditioner, der også blev videreført efter sammenlægningen med Karlebo kommune.  Prominente borgere har holdt juletræstalen, og der er i deres taler altid et budskab, vi kan tage med os hjem. Når juletræet er tændt, starter julen i Humlebæk, og julen varer i Humlebæk lige til nytåret.

Hvad angår det mere kulturelle,  så lykkedes det at få doneret et dejligt flygel, der bruges flittigt, blandt andet som akkompagnement til Dagcentrets sanggruppe, men også til kunstnere, der optræder i de to pensionistforeninger.  Det pudsige er, at flyglet ejes ikke af dagcentret, men af Humlebæk Pensionistforening.

Når man skal prale af de projekter, der blev til succes’er, skal man også nævne projekter, der løb ud i sandet.  Dagcentret har i mange år ønsket sig en udendørs plads, hvor der kunne opstilles motionsredskaber.  En stor gruppe fra dagcentret besøgte et projekt i Brøndby, og naturligvis kunne vi ønske os et lignende.  Flere placeringer blev foreslået, men hver gang fik vi et afslag, selv om der fra politisk hold var stor sympati for projektet.  Hvis dagcentrets brugere skal bruge et sådant udendørs motionsprojekt, skal det ligge i gåafstand fra dagcentret – og en sådan mulighed kunne ikke imødekommes på dét tidspunkt.  Men:  der er jo stadig fokus på motion, ikke mindst for ældre, så ”kommer tid, kommer råd” – måske.

Nu er det ikke sådan, at brugerne i Humlebæk Dagcenter ikke har mulighed for at motionere.  Kommunen har anlagt en dejlig petanque-bane på trekanten foran stationen.  Den bliver flittigt brugt hver uge i sommersæsonen, og der afholdes turneringer med de øvrige dag- og aktivitetscentre.

Sådanne synlige aktiviteter er samtidig med til at punktere den myte:  ”de sidder jo bare og spiller kort”.  Ja, det gør de også – og der er mange flittige kortspillere med turneringer.  Det er som bekendt lige så vigtigt at motionere psykisk som fysisk, for at bevare sin livskvalitet.

Man kunne måske ønske sig, at der var mulighed for en cykeltur på en motionscykel. Måske kunne der skaffes plads i kælderen.  Mange ældre kan ikke gå langt, men kan godt motionere på en cykel.  Det blev tidligere forsøgt at motionere i romaskiner. Det er vist ikke den største succes, samtidig med at maskinerne fylder rigtig meget. Humlebæk Dagcenter er – som navnet antyder – ikke et aktivitetscenter, men alligevel er der både billard og (som nævnt) romaskiner, og en trehjulet cykel, som brugerne kan anvende sammen med en ansat.  

Og hvad bringer fremtiden for Humlebæk Dagcenter?  Som Storm P. siger det: ”Det er svært at spå, især om fremtiden”.  Der tænkes mange tanker i Humlebæk om, hvordan Humlebæk skal se ud i fremtiden. Et nyt bibliotek kunne også indeholde et dagcenter, og her kunne man opnå en synergi, således at forskellige funktioner kunne fungere samtidig – i forskellige lokaler. Som det er nu, kan der ikke vises film, samtidig med at der er kortturnering, bare for at nævne et eksempel. Lokalet, som oprindelig var et butikslokale, kan ikke opdeles, og det forringer mulighederne for flexibilitet.

Og hvad med brugerne?  I de mange år, jeg er kommet i Humlebæk Dagcenter, er der – naturligt nok – sket en udskiftning. Nogle er kommet på plejehjem, andre er afgået ved døden.  Derfor er det nødvendigt at gøre dagcentret så attraktivt, at  det tiltrækker nye brugere med nye idéer om, hvad deres ”Hjem nr. 2” skal kunne tilbyde.  Vi skal sørge for, at vore ældre medborgere ikke sidder ensomme derhjemme uden livskvalitet.

Grethe Troensegaard

Om Grethe Troensegaard

Fredensborg Seniorråd er ikke ansvarlig for indholdet af dette læserbrev, udtrykte meninger står alene for forfatterens regning.
Dette indlæg blev udgivet i SR i Medierne. Bogmærk permalinket.