Brochure: Seniorrådet i Fredensborg Kommune

Seniorrådet i Fredensborg har i 2015 fået trykt en brochure om Seniorrådet. I den kan man læse om Seniorrådets virksomhed og om Seniorrådets 9 folkevalgte medlemmer.

Eksemplarer af brochuren er uddelt til relevante medarbejdere i kommunens ældrepleje og til de folkevalgte politikkere. Den er også lagt til afhentning og orientering på Fredensborg Rådhus, på bibliotekerne i Fredensborg, Humlebæk, Nivå og Kokkedal, i Frivilligcenter Fredensborg, hos flere lægekonsultationer, på sognegården i Nivå, i Aktivitets- og Plejecentrene, hos annoncørerne og flere andre steder.

Seniorrådet er nedsat som følge af lovkrav. Alle kommuner har et Seniorråd (nogle kommuner benævner det Ældreråd). Seniorrådet skal kommunikere ældres interesser over for administration og Byråd i kommunen.

Hovedemnerne for Seniorrådets virke for de ældre er livskvalitet, sundhed, forebyggelse, fremtidens plejehjem, offentlig transport og tilgængelighed til bygninger og udearealer.

Medlemmerne er valgt ved afstemning blandt kommunens borgere, der er fyldt 60 år på afstemningsdatoen. Valgperioden er 4 år og følger tidsmæssigt kommunevalget.

Michael Huusom, som er næstformand i Seniorrådet udtaler: ”Vi håber, at brochuren kan være til gavn for kommunens ældrearbejde. Brochuren har et smukt omslagsbillede af Fredensborg Slot og er forsynet med annoncer. I den forbindelse bemærkes, at det er annoncørerne, der har gjort det muligt at finansiere brochuren, som således ikke har kostet kommunens skatteborgere én krone. Tak til annoncørerne”.

Da flere og flere af os ældre nu er ret gode til at benytte internettet, har Seniorrådet også en elektronisk kopi af brochuren.

Brochuren kan også læses og/eller downloades fra vores nyoprettede hjemmeside: http://fredensborg.seniorraad.dk på siden Links, samt på Fredensborg Kommunens hjemmeside under emnet Seniorer.

Finn Kamper-Jørgensen Michael Huusom
Formand Næstformand
Fredensborg Seniorråd

Om Fredensborg Seniorråd

Dette indlæg udtrykker den officielle mening fra Fredensborg Seniorråd, Henvendelse om dette indlæg kan sendes til info@seniorraad.dk
Dette indlæg blev udgivet i Pressemeddelelser og tagget , , , , . Bogmærk permalinket.